PRP Behandling – Platelet Rich Plasma

 

VAMPYR BEHANDLING

PRP er en hudforyngende behandling, der forbedre hudkvaliteten og genopbygger kollagenerne i huden. PRP er en rejuvenation behandling hvor man anvender microneedling – samt Blodpladerigt Plasma (PRP) med vækstfaktorer fra eget blod. Formålet med behandlingen er, at forbedre hudkvaliteten ved at genopbygge noget af det kollagen som forsvinder med alderen. Resultatet er mere glød og spændstighed i huden.

HVORDAN VIRKER PRP?

Blod er opbygget af plasma og blodceller (røde blodceller, hvide blodceller og blodplader). Blodplader spiller en vigtig rolle i kroppens naturlige helingsproces. Ved PRP-behandling tages en lille mængde af patientens blod – på samme måde som en almindelig blodprøve. Blodet centrifugeres i vores højt specialiserede system, så blodplader og vækstfaktorer adskilles fra det øvrige blod. Det aktiverede og koncentrerede blodpladerige plasma med vækstfaktorer (PRP) indsprøjtes derefter i det område, man ønsker at behandle – eller behandles med skinpen.

Dette stimulerer væksten af kollagen og forøger antallet af reparations-celler i huden – hvilket resulterer i at huden genopbygges og teksturen forbedres, så huden får sin glød og spændstighed igen.

BEHANDLING

PRP-behandlingen kræver kun en almindelig blodprøve, for at vi kan udvinde og fremstille PRP- ekstraktet. PRP indsprøjtes i huden i de områder på ansigtet og/eller halsen, som ønskes forbedret. Det kan være et hudområde eller et ar, som ønskes forskønnet. Behandlingen tager typisk 30–60 minutter, og resultatet kan ses efter ca. 3-6 uger. Det bedste resultat opnås, hvis man får foretaget 2-3 behandlinger.

HVAD KAN BEHANDLES MED PRP?

  • Hud på ansigt og hals, som ønskes forbedret
  • Ar som følge af operation eller akne
  • Hænder
  • Decollete

FORVENTET FORLØB

Du kan føle en prikkende fornemmelse efter behandlingen, og der kan være rødme, let hævelse og blå mærker, som forsvinder hurtigt igen. Resultatet kan typisk ses efter 3-6 uger og vil blive ved med at forbedre sig i typisk 1-2 år efter behandlingen.

UFORPLIGTENDE FORUNDERSØGELSE

Du er velkommen til at tage en ven, et familiemedlem eller din kæreste med til den lovpligtige forundersøgelse, hvor den mundtlige information bliver givet.

Behandlingen kan foretages 48 timer efter forundersøgelsen.