Mesoterapi

– Ansigtsløft uden kniv

Mesoterapi er en global behandling mod årsagerne og konsekvenserne af aldrende hud, som har været anvendt af førende klinikker verden over gennem længere tid, og nu kan du også få mesoterapi i København.

Mesoterapi er en yderst effektiv rynkereducerende anti age behandling, der virker biologisk ved at tilføre huden de komponenter, som er nødvendige for at opretholde vitaliteten. Ved mange små injektioner i hudens overflade tilføres et næringskompleks bestående af hyaluronsyre, vitaminer, aminosyrer, co-enzymer, mineraler og antioxidanter.

Anti age behandling med mesoterapi

Forskellige områder kan behandles med mesoterapi for målrettet at bekæmpe alle aldringstegn: ansigt, hals, décolleté, håndryggen, indersiden af arme, indersiden af ben og mave.

Behandlingen udføres med en meget tynd nål, der tilfører huden hyaluronsyre og en lang række vitaminer, aminosyrer og mineraler. Samlet set hjælper det effektivt med at reducere rynker og fine linjer, forbedre hudens generelle tilstand og gøre den fastere. Det sker med små, lette stik i hudens overflade.